Bliv genbrugskunde på fredag - og gør en forskel for udsatte børn og unge i Polen // Sep 29, 2014

Fredag den 3. oktober går hele indtægten i Frelsens Hærs genbrug til børne- og ungdomsprojekter i Polen. Som genbrugskunde støtter man lokale ildsjæle og gør dermed en stor forskel i børnehøjde.


Når Frelsens Hærs genbrugsbutikker og centre fredag den 3. oktober gør omsætningen op, doneres hele indtægten til sociale projekter i for udsatte børn unge i Polen.

 

Knap tre millioner lever i ekstrem fattigdom

Trods mange fremskridt er Polen et udpræget mangelsamfund, hvor fattigdom, hjemløshed, misbrugsproblemer og forsømte børn hører til de barske realiteter for dets 40 millioner indbyggere.

Det anslås således, at 2,8 millioner polakker lever i ekstrem fattigdom, og at cirka 710.000 af disse er børn og unge under 17 år. Dette er baggrunden for, at Frelsens Hærs årlige projektdag med dens genbrugsbutikker i spidsen i 2014 har udvalgt Polen som modtager.

 

Sport og bespisning for udsatte børn

Blandt de mange projekter Frelsens Hær står bag i Polen, er midlerne fra projektdagen øremærket til to, der helt konkret vil sikre mange børn og unge en bedre og tryggere dagligdag. En del af donationen vil således gå til et års leje af en sportshal til fodboldtræning for børn fra misbrugshjem i byen Starachowice, mens en anden del vil gøre det muligt at bespise hjemløse og fattige børn og unge i alle Frelsens Hærs afdelinger i landet.

 

Mad og lektiehjælp

Netop gennem sine børnecentre og klubtilbud har Frelsens Hær kontakt til mange udsatte familier, for hvem fritidstilbud er fremmedord, hvorimod centrenes tilbud om bespisning og lektiehjælp er en vital del af børnenes hverdag.

Indsatsen udføres fra Frelsens Hærs korpsafdelinger i Warszawa, Starachowice og Malbork samt en udpost i Rzeszow, mens flere andre byer efterspørger etableringen af et tilsvarende lokalt virke.

Siden 2013 har den danske officer, major Joan Münch stået i spidsen for Frelsens Hærs arbejde i Polen.

 

Mød en ildsjæl

I Frelsens Hærs månedsmagasin, Krigsråbet, kan man i oktober møde en af Frelsens Hærs ildsjæle i Polen, Bożena Olszewska, der er initiativtager til en stribe projekter i sin hjemby, Starachowice, der ligger omkring 170 kilometer sydvest for Warszawa.

 

Besøg

Frelsens Hærs

genbrug

på fredag

- og støt

projektdagen!

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 




 


Kommende arrangementer

d. 17. til 24. Feb 2019

24/7 BØN


d. 23. Feb

NUR


d. 25. Feb

Familiearbejdets dag


d. 01. til 03. Mar 2019

Forvandlet


d. 01. Mar

Kvindernes int. Bededag



 

 

Frelsens Hær | Informationsafdelingen | Frederiksberg Allé 9 | 1621 København V | Tlf: 3331 4192 | post@den.salvationarmy.org | Privatlivspolitik