Kvindernes Internationale Bededag fredag den 1. marts: ’Kom, alt er forberedet’ // Feb 25, 2019

Hvert år den første fredag i marts samles kvinder verden rundt i bøn som en del af Kvindernes Internationale Bededag. Frelsens Hær indgår i denne bønnekæde, ligesom en en del af dagens indsamlede kollekt i Danmark sidste år gik til Frelsens Hærs arbejde i Grønland. I år er temaet for bønnedagen ’Kom, alt er forberedt’ efter et oplæg fra kvinder i Slovenien.


På fredag vil kvinder på tværs af kirkeskel cirka 40 steder i Danmark mødes til bøn og gudstjeneste. Men de er langt fra alene. Den verdensomspændende event forener kvinder i mere end 170 lande og indledes, når solen står op på Vestsamoa og afsluttes, når den går ned ved øen Samoa i Stillehavet.

 

Fokus på Slovenien

I år er det kvinder fra Slovenien, der har udarbejdet oplægget for Kvindernes Internationale Bededag. Under overskriften ’Kom, alt er forberedt’ har de således formuleret de tekster og bønner, som i løbet af dagen benyttes på alle klodens kontinenter.

Temaet er visuelt fortolket af den slovenske kunstner Rezka Arnuš, som står bag den symbolmættede forside til bedehæftet (billedet). Læs mere om både hende og årets tekster og bønner i hæftet, som er tilgængeligt her.

 

Kollekt til Frelsens Hær i Grønland

I bedehæftet kan man også læse en informativ takkehilsen fra Frelsens Hær i Grønland, som modtog en del af den kollekt, der i Danmark blev optaget under bededagen sidste år.

Kollekten indbragte sidste år knap 100.000 kroner, som blev fordelt mellem Frelsens Hær i Grønland og et projekt, Metodistkirken udfører blandt skolepiger i Delhi i indien.

I år vil kollekten i Danmark gå til henholdsvis et katolsk indsamlingsprojekt til fattige børn i Tanzania og et ’small business’-projekt, Dukore-projektet, for kvinder i Rwanda under baptistkirkens Kvindenetværk.

 

Yderligere info

Benyt muligheden for at indgå i et globalt fællesskab, hvor kvinder forenes i både bøn og handling. Kontakt Frelsens Hær i dit nærområde for yderligere info om sammenkomster på fredag - og læs mere på www.kvindebededag.dk

 




 


Kommende arrangementer

d. 20. Mar

Genbrug Grindsted 40 års jubilæum


d. 22. til 24. Mar 2019

Juniorlejr


d. 23. Mar

Seniortræf


d. 27. Mar

Sangerstævne holdes først 27. ARPIL 2019


d. 31. Mar

International bededag for børn og unge



 

 

Frelsens Hær | Informationsafdelingen | Frederiksberg Allé 9 | 1621 København V | Tlf: 3331 4192 | post@den.salvationarmy.org | Privatlivspolitik