Fri, frelst og nyt medlem af fællesskabet i Valby korps // Mar 16, 2018

Forbøn i korpsets bønnegruppe blev begyndelsen til en ny tilværelse for Jørgen Olsen, der i søndags blev optaget som civilt medlem i Frelsens Hær i Valby.


Der var glæde og fest i Valby korps søndag den 11. marts, hvor Jørgen Olsen blev optaget som civilt medlem. Hans søster, Birgit, som også er civilt medlem, henvendte sig til korpsets bønnegruppe, hvor hun selv kommer hver onsdag morgen og bad om forbøn for hendes bror, der havde et alkohol misbrug.

Efter mange måneders forbøn sagde han ja til at komme til gudstjeneste og er kommet trofast lige siden. Han er nu ude af sit misbrug og har modtaget Jesus som sin frelser og ven. Han er også trofast i korpsets ”Mandagstræf”.  

Jørgen aflagde sit vidnesbyrd og takkede sin søster, Birgit, og korpsets bønnegruppe for at have bedt for ham gennem mange måneder.  

Han citerede to bibelvers, han selv havde fundet i Johannesevangeliet - henholdsvis kapitel 6,36, hvor Jesus siger: ”Den, der kommer til mig, vil jeg aldrig vise bort,” og kapitel 8,12, hvor Jesus siger: ”Jeg er verdens lys. Den, der følger mig skal aldrig vandre i mørket men have livets lys.”

Til sidst bad Jørgen forsamlingen om at synge: ”Han har åbnet perleporten”, fordi han forstod, at frelsen har åbnet døren til evigheden med Gud for ham.

Valby korps ønsker Guds velsignelse over både ham og hans søster og priser Gud for, at endnu en sjæl er vundet for Guds rige.




 


Kommende arrangementer

d. 17. til 24. Feb 2019

24/7 BØN


d. 23. Feb

NUR


d. 25. Feb

Familiearbejdets dag


d. 01. til 03. Mar 2019

Forvandlet


d. 01. Mar

Kvindernes int. Bededag



 

 

Frelsens Hær | Informationsafdelingen | Frederiksberg Allé 9 | 1621 København V | Tlf: 3331 4192 | post@den.salvationarmy.org | Privatlivspolitik