Giv en hånd til Danmarks udsatte søndag den 24. september // Sep 23, 2017

På søndag går Frelsens Hær på gaden i København for at samle ind til Danmarks udsatte. Er man ikke hjemme, eller er man bosat uden for København, kan man støtte indsamlingen direkte. Det kan ske lige nu via MobilePay på 2222 eller ved at klikke HER. Find yderligere info om indsamlingen på www.danmarksudsatte.dk


Meld dig på dagen

Har du et par timer i overskud til Danmarks udsatte, er det også stadig muligt at melde sig som indsamler.

Indsamlingen foregår fra seks indsamlingssteder i København klokken 11.00-15.00.

Hvis du på søndag har mulighed for at stille op som indsamler, så meld dig på selve dagen - søndag den 24. september - på en af følgende adresser fra klokken 10.30:

  • Frelsens Hærs Hovedkontor, Frederiksberg Allé 9, 1621 København V
  • Frelsens Hær Grundtvigsvej 17, 2000 Frederiksberg
  • Frelsens Hær Nørrebro, Thorsgade 48A, 2200 København N
  • Frelsens Hær Valby, Valby Langgade 83, 2500 Valby
  • Frelsens Hærs herberg ”Hørhuset”, Hørhusvej 5, 2300 København S
  • Frelsens Hærs børnehave ”Solgården” og vuggestue ”Kastanjehuset”, Catherine Boothsvej 22, 2650 Hvidovre

 

Gør en forskel

Hele året udføres et stort socialt arbejde i Frelsens Hærs korps og centre rundt om i landet. En indsats, der årligt gør en forskel for mere end 160.000 mennesker.

Der er tale om mennesker, hvis tilværelse af forskellige årsager er gået skævt, men som med den rette hjælp kan finde håb og forvandling.

Vil du give en hjælpende hånd til Danmarks udsatte - som indsamler eller bidragyder?

På forhånd tak!

www.danmarksudsatte.dk




 


Kommende arrangementer

d. 25. Feb

Familiearbejdets dag


d. 01. til 03. Mar 2019

Forvandlet


d. 01. Mar

Kvindernes int. Bededag


d. 04. Mar

Institutionslederdag


d. 11. Mar

Korpslederdag - Vest



 

 

Frelsens Hær | Informationsafdelingen | Frederiksberg Allé 9 | 1621 København V | Tlf: 3331 4192 | post@den.salvationarmy.org | Privatlivspolitik