Husk at tænde for dit tv på søndag klokken 14.00 - og få andre til at gøre et samme. // May 22, 2014

Søndag den 25. maj inviterer Frelsens Hær hele landet til gudstjeneste. Det foregår i DR Kirken på DR K klokken 14.00.


Foruden Templets Musikkorps bidrager en vifte af deltagere med lovsang, vidnesbyrd og kreative indslag. Mødeleder er Maj-Britt Lysgaard-Madsen og prædikant er major John Wahl.

 

Baptistkirken i søndags

Blandt de mødebesøgende vil man finde trosfæller fra Baptistkirken, hvilket på sin vis er med til at understrege baggrunden for, at DR for første gang vælger at sende frikirkelige gudstjenester i DR Kirken. Anledningen til dette er, at Baptistkirken som Danmarks ældste frikirke fylder 175 år i 2014 – en fejring, de ønsker at dele med de øvrige frikirker.

I søndags var det således Baptistkirken, der kunne opleves i DR Kirken. Gudstjenesten kan genses på DR hjemmeside, og hvis man kigger godt efter, vil man blandt baptisterne kunne få øje på adskillige frelserfolk.

 

Pinsekirken pinsesøndag

Tredje frikirkegudstjeneste finder sted pinsesøndag, søndag den 1. juni, hvor det på samme kanal og klokkeslæt er Pinsekirken, der indtager DR Kirken.

 

Men husk, at det på søndag klokken 14.00 er Frelsens Hær. Og kniber det med tidspunktet, bliver gudstjenesten genudsendt på DR K umiddelbart efter morgenandagten, mandag klokken 8.30 og lørdag klokken 8.30.

Velmødt!




 


Kommende arrangementer

d. 17. til 24. Feb 2019

24/7 BØN


d. 23. Feb

NUR


d. 25. Feb

Familiearbejdets dag


d. 01. til 03. Mar 2019

Forvandlet


d. 01. Mar

Kvindernes int. Bededag



 

 

Frelsens Hær | Informationsafdelingen | Frederiksberg Allé 9 | 1621 København V | Tlf: 3331 4192 | post@den.salvationarmy.org | Privatlivspolitik