Tredobbelt markering af lang og tro tjeneste // Nov 26, 2015

Den kommende tid rummer tre mærkedage, der med hver sit indhold vidner om lang og tro tjeneste - og vil blive højtideligholdt på søndag og i den kommende uge.


Farvemøde i Horsens

Det første højdepunkt indtræffer søndag den 29. november. Her afholdes formelt farvelmøde for kaptajn Kirsten Rasmussen, der aktuelt har ansvar for korpsene i Svendborg, Rudkøbing og Herning. Reelt fortsætter hun i de samme ansvar efter sin pensionering. Farvelmødet afholde i Horsens korps, hvor hun sammen med sin mand, kaptajn Svend Rasmussen er tilknyttet som soldater, ligesom dette også var deres hjemkorps, før de for en lang årrække siden foretog et sporskifte og tog hul på en et virke som korpsledere i flere byer.

Højtideligheden begynder klokken 10.00 og ledes af oberstløjtnanterne Anthony og Gillian Cotterill.

 

Farvelmøde i Hadsund

Den næste begivenhed finder sted torsdag den 3. december i Hadsund korpscenter, hvor der ligeledes er tale om et farvel- og pensioneringsmøde. Her har sergenterne Birgit og Arne Sørensen de sidste 13 år stået i spidsen for et virke under navnet ”Den Åbne Dør”.

Selvom parret pensioneres, betyder det imidlertid ikke, at Hærens dør lukkes i Hadsund. Det fremtidige ansvar overgår til majorerne Kjell og Ann-Cathrin Bergmann, der er korpsledere i Aalborg og regionale pastorale udviklingsofficerer i Nordjylland. Både de og oberst Hannelise Tvedt vil være til stede ved markeringen den 3. december, hvor der klokken 13. serveres frokost inden takkegudstjenesten klokken 15.00.

 

125-års jubilæum i Nykøbing Mors

Den tredje store begivenhed er en historisk milepæl i limfjordsbyen Nykøbing Mors. Her kan korpset den 6. december fejre 125-års jubilæum, hvilket vil blive markeret fredag den 4. december. Her indbyder korpslederen, feltsergent Ole Christensen til fødselsdagsfest klokken 13.00 og herefter til festgudstjeneste klokken 15.00.

Højtideligholdelsen af Hærens mangeårige virke i Nykøbing Mors vil blive ledet af oberst Hannelise Tvedt, og majorerne Kjell og Ann-Cathrin Bergmann, ligesom Jens og Ingefred Juul Sørensen, der selv har en fortid som ledere af korpset, også vil medvirke.

 

Alle er naturligvis velkomme til at tage del i disse festdage - for at udtrykke såvel anerkendelse for trofast tjeneste som håb og tro for fremtiden.




 


Kommende arrangementer

d. 25. Feb

Familiearbejdets dag


d. 01. til 03. Mar 2019

Forvandlet


d. 01. Mar

Kvindernes int. Bededag


d. 04. Mar

Institutionslederdag


d. 11. Mar

Korpslederdag - Vest



 

 

Frelsens Hær | Informationsafdelingen | Frederiksberg Allé 9 | 1621 København V | Tlf: 3331 4192 | post@den.salvationarmy.org | Privatlivspolitik