En forenet og tjenende hær i fokus på dagens møder ved ”Boundless” // Jul 2, 2015

Hovedmøderne ved Frelsens Hærs internationale kongres "Boundless" i London er centreret om syv elemeter i general André Cox' vision for Frelsens Hær. Generalen drømmer således om en hær præget af glæde, enhed, tjenersind, omsorg, integritet, samt en hær, der er ungdommelig og multikulturel. Møderne livetransmitteres via kongressens hjemmeside.


Første hovedmøde fandt sted onsdag aften under temaet ”En glædens hær”. De næste to hovedmøder finder sted i dag klokken 10.00 og klokken 19.00 engelsk tid (klokken 11.00 og 20.00 dansk tid). Livesending via hjemmesiden: www.boundless2015.org 

 

En forenet hær

Temaerne ved hovedmødet i formiddag vil være ”en forenet hær”. Her vil der især være fokus på den tjeneste Frelsens Hær udfører i en tid med store udfordringer på verdensplan såsom sult, fattigdom, underernæring og naturkatastrofer.

Et arbejde, hvor mange projekter og en udstrakt hjælpeindsats i katastrofeområder alene er mulig, fordi kræfterne forenes i et internationalt partnerskab.

 

En tjenende hær

Siden William og Catherine Booth i juli 1865 indviede deres liv til at tjene verdens udsatte og fortabte i Østlondons slum, er deres vision og mission blevet videreført verden rundt.

Kongressens tredje hovedmøde vil således reflektere over det værdigrundlag, der dengang som nu er fundamentet for Frelsens Hærs arbejde. Værdier, der efter 150 år fortsat har relevans for en hær i tjeneste.

Begge disse møder vil blive transmitteret live af SAVN.tv via kongressens hjemmeside: www.boundless2015.org 

 

Se og læs mere her:

Via hjemmesiden kan man også holde sig orienteret over de mange øvrige events ved ”Boundless”, samt læse det daglige online magasin ”Boundless Today”.

Foruden reportager og glimt fra gårsdagens events giver "Boundless Today" et overblik over dagens program i London.

 

Man kan også glæde sig over visuelle indtryk fra kongressen i form af talrige fotos på adressen: www.flickr.com/photos/boundless2015




 


Kommende arrangementer

d. 17. til 24. Feb 2019

24/7 BØN


d. 23. Feb

NUR


d. 25. Feb

Familiearbejdets dag


d. 01. til 03. Mar 2019

Forvandlet


d. 01. Mar

Kvindernes int. Bededag



 

 

Frelsens Hær | Informationsafdelingen | Frederiksberg Allé 9 | 1621 København V | Tlf: 3331 4192 | post@den.salvationarmy.org | Privatlivspolitik